Find vej

Alle veje fører til Torup! Der er hele 4 indfaldsveje…

Prøv én af dem og bliv en oplevelse eller to rigere.

Med bil:

– drej af mellem Frederiksværk og Hundested mod den lille landsby Torup. Der er 2 indfaldsveje på Hundestedvejen. Ved indkørslen til Økosamfundet Dyssekilde ligger Caféen. Her er der parkeringspladser, og ellers er der flere henne ved kirken, kun 2 min. gang herfra.

Med tog:

– tag toget fra Hundested – eller fra Hillerød. Stå af i Dyssekilde, ved den nyrenoverede gamle stationsbygning. Her kan du samtidig se Torup Bogbys lokale på stationen (kom ind med toget 14.08, for der åbner de) og finde dig en god bog. Eller besøg Torup Marked en lørdag mellem juni og oktober, 2018-kalender kommer i foråret. Gå herfra i 5 minutter gennem ØKO-byen til Caféen. Den 18 og 25. august 2018 kører der veterantog på ruten.

Med cykel:
– kan du komme mange veje fra! Nord/syd, øst eller vest – og ønsker du at gå en anderledes tur i landskabet fra ØKO-byen, skal du være velkommen. Her starter en tur på 3.5 km. Tjek ruten på websitet ‘Spor i landskabet’ – og få en anderledes naturvandring gennem Torup’s omegn. Download en brochure over ruten fra ‘Spor i landskabet’ – søg under Torup. Ellers har vi måske en kopi liggende.

 

På gåben:

Find en god rute hertil via sommerhusvejene eller landevejene! – og gør caféen til dit pitstop med lidt mad eller en kop kaffe. Så har du et mål… vi har en del travegrupper, som kommer forbi, eller blot individuelle med hund. Vi sørger for en vandskål til hunden, som gerne må opholde sig i snor udenfor eller i væksthuset. Vi har også 2 toiletter – det ene er et handicaptoilet.