Mad ‘to go’

Du kan hos os hente din mad ‘to go’ – dog stadigvæk efter princippet ‘menuer på tavlen’ – og hvad vi har. Ring dog i forvejen, da vi har tidspunkter, vi ikke kan nå at lave mad ‘to go’ – specielt når vi har travlt i caféen.

Selvfølgelig vil vi helst servere maden for dig i caféen, men vi kender alle til en kalenderfyldt uge, hvor alt skal gå op i en større enhed. Så vi er kun glade for, at du får et sundt måltid med hjem.

Du kan også hente – efter bestilling – til lidt større arrangementer. Her er der et minimum på 10 portioner.

 

Vi har valgt miljøvenlig emballage til fødevarene, for at understøtte naturen.

Vores kaffe og suppe/salat bægre er lavet til genanvendelse og ellers direkte til komposten bagefter – lavet af PLA, som produceres ved at forarbejde majs til stivelse, dernæst omdannes det til sukker og til sidst forvandles det til PLA.

‘To-go’ kasserne må derimod ud med den almindelige skrald, de er lavet af pap og PE. Disse kasser kan IKKE genanvendes, men må gerne stå i køleskab eller komme i ovnen.

Vi tænker ligesom leverandøren af kasserne – at råvarerne fortjener en ordentlig indpakning, som er godt for miljøet.